Varmeplan/Fjernvarme

Indlæg fra Kristian, Bakketoppen 17

Jeg nævnte på generalforsamlingen, at forsyningen havde indikeret overfor mig, at de forventer at fjernvarmen bliver udbygget i vores område i 2026. Efterfølgende har jeg på kommunens hjemmeside kunne se, at Teknikudvalget 5/4-22 har behandlet udkast til varmeplanen, som sendes i høring snart. Som jeg kan læse mig til er vores område med i næste udbygning af fjernvarme, dvs. etape 1 som løber fra 2023-27. Det fremgår endvidere, at en projektplan for etape 1 udarbejdes i 2022. Dvs. at vi indeværende år burde have en indikation omkring, hvornår udbygning i vores grundejerforening går i gang. I den forbindelse skal vi nok indtænke udbygning af fjernvarme med mulig opgradering af vores private fællesvej på Bakketoppen, så vi først igangsætter denne del efter de har gravet og etableret fjernvarmerør.

I kan se referat og dokumenter fra mødet her:  https://dagsordener.ltk.dk/vis?id=ccff5a6e-b0b5-495c-a31e-fd482daf759c

Jeg har også vedlagt kort og udkast til varmeplan her.

Udkast Varmeplan

Kort Varmeplan

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar